1:1 sparring handler om, at jeg som professionel taleskriver klæder dig på, så du kan komme hele vejen i mål med leveringen af din tale – med ro, overskud og selvsikkerhed.

Normalt, når jeg har skrevet en tale for folk, holder jeg den for dem først, så de kan høre, hvordan det er meningen, den skal holdes. Ved 1:1 sparring får forløbet et lag mere: Du får tid til at forberede dig – og derefter er det din tur til at holde talen for mig. 

For at illustrere, hvilke temaer, jeg tager fat i ved 1:1 sparring, tager jeg her udgangspunkt i Kongens nytårstale 2025. Det er ikke noget Hans Majestæt har bedt om (måske ville han sågar helst have sig denne tvivlsomme ære frabedt!), men det er en taler, vi alle kender – og en tale, som de fleste af os hørte nytårsaften. (Ellers kan du se med her: Kongehusets hjemmeside.)

Kongens nytårstale 2025 som eksempel 

I modsætning til mine klienter, som ofte er forholdsvis urutinerede talere, har Kongen alle ressourcer til rådighed. Han er en rutineret taler og har helt oplagt øvet sig grundigt op til nytårstalen. Det fremgår også tydeligt, at han har fået professionel hjælp til selve talen.

Men 1:1 sparring handler ikke primært om talens indhold – selvom det selvfølgelig også er vigtigt. Det handler om leveringen. Derfor går jeg ikke dybt ned i selve teksten her, men fokuserer på de elementer, jeg ville arbejde med, hvis jeg skulle give Hans Majestæt personlig 1:1 sparring.

Overordnet fremstår Kongen rolig og selvsikker hele vejen igennem. Han holder pauser af passende længder og taler i et fint tempo med tydelig udtale og har en god balance mellem at kigge i manuskriptet og kigge op og ind i kameraet. 

De taler, jeg typisk giver feedback på, bliver holdt til livets store fester – bryllupstaler, konfirmationstaler, fødselsdagstaler osv. – dér er der ikke noget kamera at kigge ind i. 

Alligevel er det afgørende, at talen ikke bliver en lang oplæsning. Man skal også kigge ud på folk. Her råder jeg ofte mine klienter til at øve sig så grundigt, at de til sidst næsten kender talen udenad. Det giver nemlig det overskud, der gør, at du kan skiftes mellem at orientere dig i talen (hold evt. tommelfingeren ud for dét sted, du er nået til i teksten!) og se ud på publikum. 

Jeg råder dig også til at finde et par personer blandt publikum, som kan fungerer som et anker for dine øjne. Kig på dem, smil til dem – flirt gerne lidt med dem. 

Trykket – et afgørende greb i taleaflevering

Ud over den indledende og overordnede ros er det første tema, jeg vil tage fat på i forhold til Kongens tale, tryk.

Ved minuttal 1:42 siger Kongen: ”I snart fire år har de holdt ud”, og han går ned i tryk. Tryk handler om, hvilke ord vi lægger vægt på – og hvornår vi signalerer, at en sætning er ved at slutte. Men han fortsætter efter en lille pause: ”… holdt ud og holdt stand.” 

I eksemplet er Kongen midt i en opremsning, så her bør han ikke gå ned i tryk, for hvis man går ned i tryk for tidligt, kan det lyde som om, man er færdig, selvom pointen først kommer bagefter. 

Omvendt skaber et bevidst fastholdt tryk en naturlig spænding, hvor publikum bliver hængende, indtil sætningen lander.

Et andet eksempel er ved minuttal 6:38: ”… deres nærmeste”, hvor trykket med fordel kan lægges tydeligere på netop ”deres nærmeste”.

Og ved minuttal 12:13: ”Deres fag var vildt forskellige” – her ville jeg mene, at trykket skulle ligge: ”Deres fagvar vildt forskellige”.

Tryk som kontrakt med lytteren

Her får du måske lyst til at anklage mig for at gå for langt ned i detaljen… Men du skal forstå tryk som en form for kontrakt mellem taler og lytter. Når trykket er rigtigt placeret, opleves talen som både rolig, levende og overbevisende. Ikke fordi der er skruet op for følelsen, men fordi formen understøtter meningen. Når trykket lægges på det forkerte ord, kan det simpelthen være meningsforstyrrende. 

Uforudsigelig eller inkonsekvent brug af tryk skaber støj: Lytteren bruger energi på at afkode formen i stedet for at tage indholdet ind. 

I 1-1 sparring arbejder jeg derfor ikke kun med hvad der siges, men med hvordan sætningens bevægelse er tænkt. Hvor skal stemmen bære? Hvor skal den slippe? Hvornår skal vi holde igen – og hvornår skal vi lande klart?

Talesprog vs. skriftsprog

På den ene side er det vigtigt og rigtigt, at Kongen taler tydeligt. På den anden side bliver det visse steder meget formelt – meget op-læst. (Ikke opblæst, det er noget andet…)

Jeg plejer at sige til mine klienter: Du skal tale nogenlunde, som du taler i virkeligheden.

Jeg har aldrig mødt Kongen, så det kan selvfølgelig være, at han taler meget overtydeligt til daglig. Men i talen er der tegn på det modsatte.

Ved minuttal 3:58 siger han nemlig: ”I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.” Her siger han ”ikk’” og ikke ”IKKE”.

Og senere: ”Hvad bliver det næste, tænker vi …” Her kunne jeg godt ønske mig et mere mundret ”blir’”, så det lyder mindre formelt og dermed mere menneskeligt: I øjenhøjde. 

Fejlene – og redningerne

Kongen taler forkert to gange i talen.

Ved minuttal 9:28 siger han: ”Sammen med dr… PRINSESSE Josephine”, og igen ved 13:43 siger han ”tilværelses omskiftelighed” i stedet for ”tilværelsens”.

Begge gange gør han det helt rigtige: Han starter forfra eller fortsætter uanfægtet. Og hvad så? Vi forstod det jo alligevel. 

Det er præcis den ro, jeg træner mine klienter i at bevare. Bravo.

Øve, øve, øve

Jeg plejer at sige, at det ikke er for meget, hvis du har været din tale igennem 30 gange, før du holder den. Her har Kongen tydeligvis været flittig. Det hører vi især i de passager, hvor sætningerne er ekstra krævende:

Ved minuttal 11:38: ”Tangtagdækning på Læsø” – dén kunne en mindre øvet taler nemt være snublet over.

Og ved minuttal 14:00: ”At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.”

Selve talen -en kort bemærkning

Jeg vil som sagt ikke analysere indholdet i Kongens tale i dybden, men har blot et par små sproglige kommentarer.

Ved minuttal 4:50 siger Kongen: ”Det er en stakket trøst”. Her ville jeg mene, at man enten siger ”en stakket frist” eller ”en ringe trøst”. Der er intet galt i at lege med sproget og opfinde nye udtryk – det gjorde Dronning Margrethe som bekendt ofte, blandt andet med de berømte ”dumsmarte bemærkninger” – men lige denne formulering er altså noget rod. 

Til gengæld er sætningen ved minuttal 7:52 både elegant og humoristisk:

”Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.”

Jeg savner – helt overordnet – en enkelt sætning, som kunne ”stå tilbage”. Dén vi henviser til talen med. Som Kennedys “Ich bin ein Berliner”, Schlüters ”Der er IKKE fejet noget ind under gulvtæppet!”, eller Mette Frederiksens ”Køb – køb – køb!”

…

Det med dét at holde taler som med så meget andet. Ja, her kan vi jo passende slutte af med kongens egne ord ved minuttal 13:23: 

”Et godt håndelag kommer ikke af sig selv. Det kræver tid og flid.” 

Har du brug for hjælp til din tale?

Hvis du gerne vil hjælpes hele vejen i mål med din tale, så kontakt mig. Jeg kan både hjælpe dig med selve talen og med leveringen.