Taler: Sophie Dam, fødselarens hustru. Taleskriver og indehaver af www.ditlivstale.dk
Dato: November, 2016
Sted: København
Tags: Lejlighedstale, fødselsdagstale
…
Kære Arne
Jeg ville have holdt en fin tale for dig i anledningen af din 40-års fejring, men jeg har besluttet mig for IKKE at holde en tale. Det gør jeg jo så tit til hverdag, selvom det mest er enetaler.
Jeg havde ellers flere gode ideer til tale-koncepter.
Først overvejede jeg at tage udgangspunkt i mit glansnummer: “Det værste og det bedste”. Med afsæt i Søren Ulrik Thomsens digt ville det være ufatteligt nemt at skrive dig et par sigende vers, jah, den ville næsten skrive sig selv.
Første vers kunne være f.eks. lyde sådan her:
Det værste er, når noget er væk.
Åh, Gud i himlen, at noget er væk.
Det er det værste for dig.
Det værste er, når du kampstresset søger med hektiske bevægelser,
du løfter tingene og smækker dem hårdt ned igen,
du råber og skriger og skælder og smælder og har det aller- allerværst
Indtil jeg rejser mig og finder den lige der, hvor du ikke troede, den var.
Når noget er væk, det værste for dig.
Det bedste er, når du slår græs, mens jeg dækker bord
Når grillen er klar og kødet marineret.
Når vinen er let og jazzen er tung
Det er det bedste for os.
Det bedste er, når børnene leger på græsset
og i et flygtigt øjeblik bare er kærlige overfor hinanden
Brødre
Og deres latter bobler og græsset dufter og katten jager
Når månen står op, det er det bedste
Så henter vi et tæppe og tæller stjerneskud og drikker noget varmt med noget stærkt i.
“Vi har det sgu godt, du”, smiler du og kysser min hånd.
Det er det bedste for os.
…
Og sådan kunne jeg jo blive ved. Men det er jo bare lidt vel slidt koncept fra min hånd.
Aj, det skulle ikke være den.
Så overvejede jeg at skrue en tale sammen ud fra det, jeg kalder ”Fik fisse”-konceptet. Det tager udgangspunkt i en gammel vittighed, hvor man læser med i hhv. pigen og drengens dagbog…
Hun skriver:
Kære dagbog.
Jeg kom hen til min kæreste og så var sådan lidt fraværende og så spurgte jeg om der var noget galt, og om det er fordi han har fundet en anden og så græd jeg lidt og sagde er det fordi jeg er for tyk – og sådan fortsætter hun – indtil hun slutter… og så elskede vi og nu er jeg bare så lykkelig.”
I hans dagbog står:
”FCK tabte 2-0 i Parken. Fik fisse.”
Konceptet går således ud på at man hører om tingene fra to forskellige synsvinkler og der ville det jo være nærliggende at sætte dem fra den 50 Shades of Grey op mod os…
Det kunne f.eks. lyde sådan her:
50 Shades of Grey
“Han spænder sig fast i sædet og begynder derefter at en omfattende procedure med at tjekke instrumenter og tænde for kontakter og knapper fra den svimlende række af måleinstrumenter og lys og kontakter foran os.. Han er så kompetent. Det er så sexet. Han tager hovedtelefonerne på og snart ses Seattles lys under os.”
50 Shades of Vanløse
Vi vågner ved lyder af katten, der kaster op. Han springer ud af sengen og tumler groggy ud i gangen. Få sekunder senere kommer han ind igen og smider sig. “Det var for mørkt, jeg kunne ikke se noget.”
Eller:
Christian-Gray: “Jeg har ville have dig siden første gang jeg så dig. Du er udsøgt, ærlig, varm, stærk, vittig og sexet; Listen er uendelig. Jeg er i ærefrygt for dig. ”
Arne Grå: “Prøv lige at smage det her. Er det blevet dårligt?”
Men jeg afviste at gå dybere ind i 50 Shades konceptet, fordi vores forældre jo trods alt skulle med til festen, så det skulle jo ikke blive for upassende.
…
En andet koncept kunne være hvis jeg nu genbesøgte den sang, jeg skrev til dig til vores bryllup. Der skrev jeg jo bl.a. lidt om de forventninger, jeg havde til dig og vores ægteskab. Så kunne man lissom tage en status – hvordan GIK det så?
Jeg skrev f.eks. i vers 9:
(Melodi Fra Engeland til Skotland)
”Du elsker rollespil, drager, øl og FCK
Men nu du’ gift, så det er ting, du ikke længer’ må
For nakken, den bliver glat og panden ganske flad
Som mand, der skal du varte op og også lave mad”
Så kunne man gennemgå de forventninger jeg havde dengang og tage en status på tingene, men så ville jeg skulle til at tale om at du er den Lysende Broder i frimurerordenen og næstformand i Dansk Heraldisk selskab og korsridder af den tyske Johanniter Orden, og alt det ville jeg jo ikke kunne sige uden også at rulle rimeligt meget på øjnene og tale selvforherligende om, hvor rummelig jeg selv er, og det skulle jo være en toast og ikke en roast, så den ide forkastede jeg også.
…
Næste ide jeg fik var Facebook-talen.
Jeg deler jo generøst, om end vinklet og redigeret, ud af vores liv på Facebook. Man kunne også bare gå sin profil igennem og finde et par guldkorn, som sagde noget om vores liv sammen, og lade det være omdrejningspunktet for en tale. Fx:
2. november 2013:
Var ude og spise fint i går, fik flere retter. Tjeneren ville hælde op i mit glas og spurgte så: “Vin til grisen?” Hvortil Arne sagde: “Sådan skal De ikke tiltale min hustru!”
7. april 2012
Arne har fået ny telefon, og jeg har ikke set nogen pille ved noget med større begejstring siden Mads opdagede sin tissemand.
14. december 2013:
Førstestemme: Michael Buble: Feliz navidad.
Andenstemme: Arne: Fik Lis no’et i nat?
20. maj 2014:
Arne: 16:32: “Ja, hej skat, jeg har sindsygt travlt, så I skal ikke vente på mig, det bliver sent.”
Mig:”Nå, øv, hvor ærgerligt, vi skulle have stegt flæsk og persillesovs. Jeg har købt nye kartofler..”
(…)
Arne: 17:21: “Ja, hej skat. Jeg kan sgu ikke få det dér stegte flæsk ud af hovedet. Jeg kommer 18:30.”
Mig: “Men hvad så med Nationalbankens kvartalsprognose? Hvis du ikke bliver færdig, så ved de jo ikke om de skal sætte renten op eller ned?”
Arne: “Gider du ikke også lige lægge en øl i køleskabet?”
#GotHimByTheBalls, #VejenTilEnMandsHjerte,
26. april 2016
Spurgte Arne om han havde en affære eftersom han “arbejder sent” rigtig meget for tiden. “Kommer du med sherryen, Ulla?” skrev han, efterfulgt af “Hov, den var ikke til dig”. Det bedste, jeg har gjort, var at gifte mig med en mand, der er så god til at få mig til at grine.
18. juli 2015
Arne: “Hehe, ser der!”
Mig: *Ser på kæmpe billboard med to letpåklædte strippere med gigantiske silikonepatter. “Øh, hvad skal jeg se?”
Arne: “Der er en stavefejl!”
…
Men jeg forkastede snart også denne ide, fordi de fleste, som kommer med til vores fester, jo alligevel er venner med mig på Facebook, så de har allerede grinet hjerteligt at mine morsomheder én gang.
Så det skulle det heller ikke være.
Så trods iderigdom, så er det altså ikke lykkedes mig at finde på et godt nok koncept til en tale til dig.
I stedet vil jeg bede folk om at rejse sig, så vi vil udbringe en skål for dig – og så må det være nok.
SKÅL!
