BLOG

Begravelsestalen: Den sidste hilsen

En begravelsestale er aldrig bare en tale. Den er et farvel, et kærligt punktum og en måde at holde fast i det menneske, man har mistet. Derfor kan det føles enormt svært at skrive de ord, der skal siges højt netop på den dag, hvor hjertet gør mest ondt.

Når man står midt i sorgen, kan det være næsten umuligt at finde de rette ord. Men netop derfor er en begravelsestale så vigtig. Den samler alt det, den afdøde var, og alt det, I har delt.

Humanistisk eller borgerlig begravelse

Hvis din kære har ønsket en humanistisk eller borgerlig begravelse, er der ofte ingen præst til at føre ceremonien. I stedet er det jer – familien eller de nærmeste venner – der holder mindetalen. Det kan virke stort og overvældende, men det giver også en enestående mulighed for at skabe en personlig ceremoni, hvor ordene virkelig handler om den, I siger farvel til.

Mange leder efter inspiration til, hvad en begravelsestale bør indeholde, hvad man skriver i en sidste hilsen, og hvordan man skaber en værdig og varm afsked. Her er en enkel vej ind i det.

Hvad skal en begravelsestale indeholde?

En god begravelsestale – uanset om det er til en humanistisk begravelse, bisættelse eller en uformel gravølstale – bør indeholde tre ting:

1. Relation og betydning

Start med at sige, hvem du er i forhold til afdøde. Det giver ro i rummet og hjælper alle til at forstå, hvorfra du taler. Del gerne lidt om jeres forhold: Hvad bandt jer sammen? Hvad har du fået med dig?

2. Livshistorien i korte træk

Denne del må endelig ikke være for lang, men giv os gerne en skitse af den afdødes liv. Du kan nævne opvækst, ungdomsår, interesser, uddannelse, arbejdsliv, karriere eller familieliv. Det behøver ikke være langt – men skal bruges til at tegne konturerne af det menneske, I mindes.

3. Personlige minder, anekdoter og karaktertræk

Her bliver talen levende. De små historier, de særlige øjeblikke, de sætninger eller situationer, der kun giver mening for dem, der kendte den afdøde. Det er også her, du kan illustrere afdødes værdier, humor, væremåde eller særheder. De personlige detaljer gør en begravelsestale både smuk og menneskelig.

Den sidste kærlige hilsen

En begravelsestale er i sin essens en sidste hilsen. Dine afskedsord skal ære og mindes den afdøde, men også give trøst til dem, der sidder tilbage. Det kan være en sætning om taknemmelighed, et løfte om at bære minderne videre eller en blid opfordring til at give plads til både tårer og kærlighed.

Uanset om du skriver til en formel ceremoni, en humanistisk begravelse eller en gravølstale, gælder det samme: Det vigtigste er, at ordene er personlige. 

Gør talen personlig, autentisk og enkel

En begravelsestale bliver stærk, når den er personlig, autentisk og tro mod den afdøde. Det kan være stille og enkelt, det kan være varmt og fortællende, og det kan være fyldt med kærlighed.

Det sidste farvel er aldrig let. Men når ordene får lov at komme fra hjertet, bliver talen et lys i mørket – en lille hyldest til et stort menneske.

Lad mig hjælpe dig med den sidste tale

Som pårørende er præcis begravelsestalen særligt svær tale at skrive – og holde. Jeg kan hjælpe med både talens smukke afskedsord samt at få dig klar til at kunne holde talen. Læs med her.

 

DEL PÅ SOME:

Gå væk boks!

Klar TIL AT

få styr på talen?

Send en mail, skriv gerne hvornår du skal bruge talen.