BLOG

Det stærkeste virkemiddel i din tale, som de færreste bruger rigtigt

Som professionel taleskriver og som én, der selv holder hundredvis af taler hvert år, har jeg set én ting igen og igen: Pausen er et af de mest undervurderede virkemidler i en personlig tale, en festtale eller en fødselsdagstale.

Når du arbejder med din tale – hvad enten det er en bryllupstale, en lejlighedstale eller en rund fødselsdagstale – tænker du sikkert mest på ordene. Men sandheden er, at det ofte er det, du ikke siger, der gør det største indtryk.

Pausen er der, hvor magien sker. Her gennemgår jeg de vigtigste pauser, som du med fordel kan lægge ind i din tale. 

NB! Når jeg selv skriver taler, markerer jeg pauserne således:

(…)

Pausen, der lader pointen synke ind

Du kender det: Du siger noget vigtigt. Noget, der betyder noget for dig, og som du ønsker, at publikum virkelig skal mærke. Her er det afgørende, at du giver plads. En kort, bevidst pause gør, at pointen kan bundfælde sig. 

Publikum har tid til at mærke efter. Og det er dér, din tale bliver husket.

Når jeg skriver personlige taler til kunder, markerer jeg ofte netop disse pauser. De er ikke tilfældige. De er en del af talens dramaturgi.

Pausen, der redder dig fra at græde

De fleste, der holder tale, er nervøse for at blive for rørte. Frygten for at stå og hulke midt i en bryllupstale eller en fødselsdagstale er reel. Men pausen kan redde dig.

En rolig, dyb indånding. En lille pause. Et blik ud over forsamlingen.

Det giver dig tid til at samle dig, mærke fødderne i gulvet og vende tilbage til talen med ro i kroppen.

Pausen er ikke et sammenbrud.

Den er styrke. Den får dig til at stå stærkere i dig selv – og det ser dit publikum. 

Pausen, hvor publikum griner færdigt

Der er få ting, der slår stemningen mere ihjel end at tale oven i latter.

Hvis du holder en festtale, en tale til en rund fødselsdag eller en konfirmationstale, så vil du ofte have små humoristiske glimt. De virker kun, hvis du giver publikum tid til at reagere.

Når latteren ruller, venter du. Med et smil. Du kan jo godt selv grine med – det smitter! 

Så fortsætter du.

Den komiske timing gør forskellen mellem en middelgod og en virkelig skarp tale.

Pausen, der skaber autoritet

Pausen viser overskud. Den viser, at du ikke japper gennem talen, men at du har noget vigtigt på hjerte. Og at du har selvtilliden til at tage dig god tid. 

Professionelle talere bruger pauser bevidst. Det kan du også gøre.

Når du arbejder med mig som taleskriver, hjælper jeg dig ikke kun med ordene, men også med rytmen, tempoet og de steder, hvor pausen løfter hele talen. Det er en del af håndværket bag en stærk personlig tale. 

Derfor skal du øve pauserne

Når jeg coacher kunder til at holde deres personlige tale, uanset om det er til et bryllup, en konfirmation eller en 50-års fødselsdag, siger jeg altid: Øv pausen. Øv stilheden.

Det føles måske akavet i starten, men til selve festen virker det naturligt – og effektfuldt.

Læs mere om 1:1 sparring, hvor vi har særligt fokus på pauserne her.

Pausen er din bedste ven

Uanset hvilken tale du skal holde, er pausen et af dine allervigtigste redskaber. Den skaber nærvær. Den giver dybde. Den giver dig ro. Den giver publikum mulighed for at følge dig.

Og vigtigst:

Den gør din tale bedre.

Hvis du ønsker hjælp til at skrive en personlig tale med den rette rytme, timing og virkning, hjælper jeg dig gerne. Pausen er en del af pakken.

DEL PÅ SOME:

Gå væk boks!

Klar TIL AT

få styr på talen?

Send en mail, skriv gerne hvornår du skal bruge talen.