Jeg har gjort en observation gennem årene som professionel taleskriver: Mine kunder falder i to tydelige kategorier.
Den første type skammer sig lidt over at bruge en taleskriver. Det er ofte skolelærere, mennesker med kommunikationsuddannelser – og ja, jeg har endda flere gange skrevet tale for andre taleskrivere. Det er mennesker med en faglig baggrund, som gør, at de føler, at de burde kunne skrive en personlig tale selv. Og det kan de sikkert også… under normale omstændigheder. Men der er stor forskel på at skrive en arbejdstale og en personlig tale; sønnens konfirmationstale, datterens bryllupstale, den elskede ægtefælles metalbryllupstale osv. Dér kommer følelserne bare tættere på, end i en ‘almindelig’ arbejdstale.
Den anden type kunde skammer sig ikke. De ved, at en lejlighedstale er vigtig, og at det er en gave til modtageren – og til festen – at få den skrevet ordentligt.
Min holdning er klar: Det er ikke snyd at bruge en taleskriver.
En tale er ikke bare ord på papir. Det er en engangsbegivenhed. Du får én chance, og festen kan ikke gøres om.
Det er lidt som at gå til frisøren. Jeg kunne sagtens klippe mit eget hår, men det ville ikke blive lige så pænt. Håret vokser ud igen, hvis det går galt – men når det kommer til en bryllupstale, en fødselsdagstale eller en jubilæumstale, så har du kun ét skud i bøssen.
Derfor får du her 10 gode grunde til at få professionel hjælp til din tale, uanset om det er en rund fødselsdag, en personlig tale til kæresten, en bryllupstale eller en vigtig festtale.
1. Du får et klart fokus
De fleste forsøger at få samtlige minder, anekdoter og følelser presset ind i én tale. Det bliver sjældent godt. Jeg hjælper dig med at finde balancen mellem følelser og fokus.
2. En klar og tryg struktur
Du har selv tusinde tanker, ideer og historier. Det er overvældende og rodet. Jeg rydder op i dine mange ideer. En god lejlighedstale – uanset om det er en 30-, 40- eller 50-års fødselsdagstale – skal bygge på en tydelig struktur, så budskabet lander sikkert.
3. Dit budskab står knivskarpt
Jeg hjælper dig med at finde kernen i din tale, så din tale bliver lun, morsom og kærlig – og hænger elegant sammen.
4. Talen lyder som dig
En personlig tale skal være… personlig. Jeg formulerer dine tanker præcist, naturligt og i din egen stemme. Så den lyder som dig!
5. Du sparer tid
Det tager tid at skrive en stærk festtale. Tid, du måske hellere vil bruge på andre forberedelser – især hvis du står midt i planlægningen af en fødselsdagsfest eller et bryllup.
6. Du slipper for stress
Helt ærligt: Min kerneydelse er lettelse. Når talen er skrevet, falder skuldrene ned, og du kan fokusere på at nyde festen.
7. Talen rammer publikum
Jeg tager højde for målgruppen, så din tale lander perfekt – med den rette balance mellem humor, varme og personlige anekdoter.
8. Jeg skaber den ønskede virkning
Vil du røre? Overraske? Få folk til at grine? En professionel fødselsdagstale eller bryllupstale er designet til præcis den stemning, du ønsker.
9. Jeg ved, hvad der virker – og hvad der ikke gør
År med taleskrivning har givet mig indblik i klassiske faldgruber. Dem undgår vi.
10. Du får stadig dit personlige præg
Selvom du bruger en taleskriver, er det stadig din stemme, dine oplevelser og dine følelser, der bærer talen. Jeg oversætter det bare til en form, der rammer, og sætter det hele sammen.
…
Brug for hjælp med talen?
En stærk og personlig festtale er ofte den bedste gave, du kan give – især til dem, der allerede har alt. Og uanset om det gælder en rund fødselsdag, en bryllupstale, en lejlighedstale eller en stor fejring, så behøver du ikke stå alene med talen. Ingen stress. Jeg hjælper dig hele vejen.
Hvis du har mod på selv at skrive talen, så er der stadig masser af hjælp at hente.
Se mere i min bog ”Sådan skriver du dit livs taler”.



