BLOG

Inspiration til festtalen

Har du brug for inspiration til talen? Uanset om du skal holde bryllupstale, konfirmationstale, tale til rund fødselsdag eller en hvilken som helst anden festtale eller lejlighedstale, er der én ting, du kan være helt sikker på: Inspirationen er derude. Overalt.

Forberedelsesfasen kan vare i månedsvis – ja, årevis, hvis du er typen, der samler på små øjeblikke. Men hvis du kun har tre timer til at skrive en tale, kan det faktisk også være nok. Det handler ikke om tid. Det handler om at have blikket for det.

Inspiration kan findes i alt – og jeg mener alt

Allerede når du får at vide, at du skal til bryllup næste sommer, kan du begynde at samle små idéer, sætninger eller sjove observationer. Ikke fordi du straks skal skrive en bryllupstale, men fordi det er rart at have noget liggende i baghovedet.

Selv finder jeg inspiration i alt muligt:

– Facebook-opslag

– memes

– vittigheder

– avisartikler

– film

– madopskrifter

– ja, endda i ting, jeg overhører i supermarkedet eller S-toget

Man ved aldrig, hvilken lille bitte tanke, der kan vokse til et helt talekoncept.

En anekdote, der blev til en “ikke-tale”

Som jeg beskriver i min bog Sådan skriver du dit livs taler, kan inspiration godt ligge i baghovedet i mange år. For da jeg var 14-15 år, fortalte min far mig, at han som dreng havde løst en skriftlig danskopgave ved at gå på tværs af opgavesættet. Han afviste opgaverne én for én – hver gang med solide argumenter. Hans kreative problemløsning blev straffet med en dumpekarakter fra en lærer, der tydeligvis ikke satte pris på out-of-the-box-thinking.

Dén anekdote må have sat sig fast. For over 20 år senere brugte jeg den som afsæt til en såkaldt ikke-tale til min mand Arnes 40-års fødselsdag. I en – indrømmet – ret blæret tour de force gennemgik jeg 6-7 forskellige talekoncepter og afviste dem én efter én, indtil jeg til sidst måtte konkludere, efter 10-11 minutters tale, at jeg desværre ikke kunne holde en tale og måtte nøjes med at udbringe en skål.

Det blev en af de mest mindeværdige taler, jeg nogensinde har holdt. Netop fordi inspirationen kom et helt uventet sted fra.

Inspiration til talen kan komme når du mindst venter det

Uanset om du skal skrive en festtale, bryllupstale, konfirmationstale eller tale til 30, 40 eller 50-års fødselsdag, gælder der nogle enkle principper:

1. Vær nysgerrig

Hold øjne og ører åbne. Små hverdagsøjeblikke og de mindste detaljer bliver tit de stærkeste billeder i en tale.

2. Saml uden at sortere

 Tag noter, screenshots, stikord. Sortering kan du gøre senere.

3. Gå efter det, der får dig til at mærke noget

Det, der rører dig, får dig til at grine, eller får dig til at tænke “det er så meget hende/ham” – det er dét, der virker i en tale.

4. Overvej formen

Lad dig inspirere af alt fra filmstrukturer til stand-up, fra podcasts til dine børns logik. Din tale behøver ikke ligne alle andres.

Når inspirationen skal blive til færdige ord

At finde inspiration er én ting. At forme den til en klar, levende og personlig tale er noget andet. Hvis du har brug for sparring, struktur eller hjælp til at samle dine idéer til en stærk festtale, står jeg som taleskriver klar til at hjælpe dig.

For uanset om du skal skrive bryllupstale, konfirmationstale eller en tale til en rund fødselsdag, er selve talen ofte den bedste gave, du kan give. Den bliver husket. Den rører. Den betyder noget.

Og nogle gange starter den med en tilfældig kommentar – sagt for 20 år siden.

Brug for hjælp til talen?

Jeg hjælper med at få struktur, personlighed og den helt rette balance mellem humor og lune i enhver tale. Som professionel taleskriver gør jeg det både nemmere og tryggere for dig at stå med ordene – og gøre dagen uforglemmelig for din brud.

Vil du have en personlig tale, der lyder som dig – så hjælper jeg dig gerne.

Hvis du har mod på selv at skrive talen, så er der stadig masser af hjælp at hente. Der er fx et helt kapitel specielt om bryllupstalen i min bog ”Sådan skriver du dit livs taler”. 

DEL PÅ SOME:

Gå væk boks!

Klar TIL AT

få styr på talen?

Send en mail, skriv gerne hvornår du skal bruge talen.